Vores Produkter

Vi sælger fortrinsvis danske varer og allerhelst lokalt producerede. Her på siden kan du se et udvalg af vores varer. Kontakt os gerne, hvis du har forslag til lækkerier, vi ikke har i butikken endnu.

NB. Alle overskrifter er link.

Nyd hos os eller hjemme:

- tapas

- lune sandwich

- øl, saft, sodavand, vin

- en kop varmt med lidt sødt.

Indholdet i vores tapas varierer en smule,

det er typisk noget af dette:

Fra Boeslunde Røgeri: 2 slags spegepølse, spegeskinke, ølpinde, chorizo, røget mørbrad, salami, krydret Boeslundepølse.

3 forskellige oste, italiensk lufttørret skinke samt oliven, soltørrede tomater, pesto, olivenolie, balsamico og tomatsyltetøj.

Vi vil gerne bruge så lidt plastik som muligt, så tapas mv. serveres på fade og i små skåle indkøbt i genbrugsbutikker. Det er rigtig dejligt hvis I kommer retur med servicet - sætter det i vores hyggelige åbne garage, hvis vi ikke er her.

Så hjælper vi hinanden med at genbruge godt :)

Gaveposer/kurve og gavekort

Vi laver også gaveposer eller kurve, samt gavekort. Kontakt os så finder vi sammen ud af indhold og pris. Gavekortet kan laves på det beløb du ønsker.

Refsvindinge Bryggeri har et stort og velsmagende udvalg af øl - og det er jo nærmest lokalt lige på den anden side af Storebælt ;)

Det er altid hyggeligt at handle hos Refsvindinge, så kig endelig forbi hos dem, når du kommer til Fyn.

Fisk og muslinger fra de nordiske have. Langt de fleste fra danske farvande og direkte på dåse sammen med olie og lækre krydderier. Dåsefisk med en helt ny og delikat smag, virkelige gode som forret eller en lille snack, der smager skønt.

Naturfrisk, Macarn

og Nyborg Destilleri

I Ørbæk på Fyn ligger et gammelt bryggeri, der nu også laver sodavand og saft. Det er økologiske og smager virkelig af noget. Fyldt med skønne danske frugter, bær osv. og lige til at nyde. Bryggeriet har udvidet og i det tidligere færgeleje i Nyborg, hvor der var værksted for DSB's godstoge ligger Nyborg destilleri, der fremstiller den gin vi sælger. Et rigtig spændende sted, flot sat i stand og med mulighed for rundvisning mv. 

Endnu en lokal leverandør. Portvinsloftet holder til i Frankerup, hvor Annemette og Lars bor. De rejser selv til områder langs Dourofloden i det nordlige Portugal, og importerer kvalitetsportvine fra det område. Vi har et fast sortiment af portvine fra Portvinsloftet.

Som 16 årig startede Magnus sin egen chokoladeproduktion i 2019. Vi er rigtig glade for at sælge hans håndlavede og virkelige smagfulde chokolader. Hans virksomhed holder til i Sorø, så det er nærmest så lokalt som det kan blive, og rigtig hyggeligt hver gang vi henter varer mv.

Vores te køber vi hos Te & kaffespecialisten. De har et stort udvalg i kvalitets-te, både løsvægt og pakket i poser. Vi sælger også lidt af deres chokolade og økologisk instant kaffe, som smager virkelig skønt af irish cream.

I Holbæk ligger grossistvirksomheden, der har en passion for franskinspireret brugskunst. Vi finder skønne lamper, servietter, tapasbrætter, glas, lys og meget mere her, ligesom vi sælger forskellige udvalgte delikatesser fra deres Le Cru produkter.

Benchmark Gin

Benchmark Gin er en dansk gin, der smager fantastisk både med og uden tonic. Det er en stærk gin, med en meget afrundet blid spiritus, hvor de mange lag af smag, lader dig finde nye noter i lang tid efter du har taget den første tår.

Få km fra Nyderiet, ligger Klarskov Frugt - en mindre frugtplantage helt ned til Storbælt. Plantagen er under omlægning til økologi og dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper. Derudover bruger de vedvarende energi i driften, samt lægger stor vægt på biodiversitet i form af blomster-striber, høns, fuglehuse til mindre fugle og udvidelse af supplerende afgrøder. De dyrker de lækreste æbler og pærer i høstsæsonen og derefter laves den skønneste koldpressede og ufiltrerede most. Vi er rigtige glade for godt samarbejde med naboerne, og sælger med glæde deres frugt og saft.

I Frederikshavn ligger Nordisk - et personligt nordisk landkøkken, med dybe rødder i den nordiske natur. Håndlavede produkter med tanke på kvalitet & kreativitet, samt med en nordisk madkulturarv og gamle nordiske tilberedningsmetoder, som også peger fremad gennem nye spændende råvaresammensætninger. vi kan især anbefale deres jomfruhummersuppe og virkelig lækre marmelader, men også deres forskellige gin og andre former for alkohol smager skønt.

Holder til ved Løgten men har vine fra det meste af verden, og finder ofte en ny vine de kan præsentere os for. Vi har et mindre og skiftende udvalg af deres vine både med og uden alkohol. Derudover sælger vi deres franske cider uden alkohol, samt italiensk nougat og focaccette i forskellige smagsvarianter, der passer godt til tapas :)

Arensbak er et dansk firma med et alkoholfrit alternativ, der supplerer velsmagende mad lige så godt, som vi er vant til, at vin gør. Grundelementet er nøje udvalgte teblade der fermenteres 2 gange. Ved første fermentering, dannes kombucha, og ved den anden fermentering tilsættes forskellige urter, frugter og grøntsager - efter 40 dages naturlig fermentering tappes  på flasker. På den måde opnås en fantastisk smag og duft, med gode tanniner og en fin syre, ligeså smagfuld som et glas vin - med eller uden bobler.

Puks Delikatesser startede på Bornholm og har nu produktion både i Aalborg og på solskinsøen. Puk kører selv rundt med varerne og har altid tid til en kop kaffe og en god snak, når hun kommer til Sjælland. Vi sælger primært forskellige slags sennep, tørpesto og krydderier, samt sirup. 

Vores tætteste og rigtig gode samarbejdspartner. Vi har lokale i et af røgeriets lokaler og sælger Bennos røg- og slagtervarer. Det skifter hvad der ligger i køle- og fryseskabet, men et nogenlunde fast sortiment består af forskellige spegepølser, bacon, ølpølser og forskellige slags grillpølser. Derudover er der sæsonbestemte varer som medister, finker, sylte, leverpostej, bøffer, ænder mv. 

Et lille bryggeri der nøje udvælger de smage, nødder, frugter, bær mv der skal i deres snaps, likør, mjød og gin. Vi har et udvalg af deres snapse og godt samarbejde med bryggeriet, der holder til i Slagelse.

Glasskåret

Lokal glasskunst lavet af Gitte. Elegante og finurlige figurer, der er tegnet, håndskåret og formet i hendes værksted i Slagelse. Følg hende gerne på facebook 

Det lille kafferisteri holder til i en baggård i Sorø. Her ligger også en lille cafe og den bedste stemning med kafferisteriet i gang midt i det hele og dermed skøn duft hele dagen. Kig ind og nyd en kop te, kaffe eller kakao sammen med lidt sødt og god betjening.

I Korsør ligger et syrisk nødderisteri, der laver de lækreste ristede nødder af forskellig slags. Vi har fast to slags ristede mandler og derudover skifter vi lidt imellem andre slags nødder.

Vi køber vores gode oste hos Ostebørsen i Vemmelev, og nyder godt af samarbejdet omkring forskellige andre delikatesser som oliven, soltørrede tomater, lufttørret skinke, olivenolie, balsamico og hvad vi ellers finder på. Ostebørsen har også mejeriudsalg og cafe - de er bestemt et besøg værd.

I Kolding holder Lakridseriet til, og de producerer skøn lakrids, enten som ren lakrids eller med skønne blandinger som syrlige vingummier eller lækker chokolade. De eksperimenterer ofte med nye smage, og vi har forskellige udvalg af deres gode varer.

Omkring 8 km fra Nyderiet ligger vinmarkerne, hvor Næsby Strand Vinlaug har deres vinstokke. Ca 2,5 km fra Storebælt i den lille landsby Næsby ved stranden nyder druerne godt af det lune klima. Det er en forening der driver vinmarkerne, alt arbejde udføres manuelt og der dyrkes ud fra økologiske principper uden  pesticider og kunstgødning. Resultatet er velsmagende hvidvin og rosé lavet fortrinsvis på druesorterne Solaris og Rondo.

Lakrids på den helt gammeldags og meget velsmagende måde. Produceres på en lille familiedrevet minifabrik i Bagsværd, og smager virkelig godt. Der er en del forskellige varianter, og vi har fast klassisk, salmiak og sød, samt lidt andre smage vi skifter imellem. Kom forbi og få en smagsprøve.

Hancock Bryggerierne i Skive er nærmest danmarkshistorie og brygger rigtig god øl. I Nyderiet har vi alle deres øl og et udvalg af sodavandene. Her på Vestsjælland er der langt mellem forhandlerne, så kom endelig forbi hvis du lige som os, er glad for øl med god smag.

Anne-Mette brænder virkelig for skønne Bulgarien og de vine der fremstilles. Hun har lager i Tappernøje og kommer gerne forbi os med lækre nye smage. Vi kan især godt lide Valnøddelikøren og den lyse dessertvin, men også både rød-og hvidvin er på hylderne - for vi er enige med Anne-Mette, bulgarsk vin er god vin.